Seneste skriblerier

Frivillighed

Brug Din Stemme i Portugal

posted by Jeppe 5. november 2016 0 comments

Jeg har været så heldig at få lov at tilbringe en hel uge i selskab med 13 unge, ambitiøse og gennemført seje mennesker i Portugal. Temaerne var bl.a. demokrati, stemmeret og ungdom. Det har Emilie nu skrevet et blogindlæg om.

Fjol i POrtugal

Fjol i Portugal – men også en hel del seriøsitet

Det er altid spændende at begive sig ud på nye eventyr. Det er især spændende, hvis der er andre personer involveret i eventyret.

Men mest spændende er det dog, når der hver aften står pommes frites og ris på menuen – på samme tallerken! Ingen ris uden pommes frites og omvendt. Her tænker I nok: ”hvad skal vi dog bruge den information til?”. Svaret er enkelt. Ligesom der i Portugal ikke findes ris uden pommes frites, findes der ikke Globetrotter uden fællesskab.
Et fællesskab. Et skab, der er fælles. Et skab hvor man tilføjer, tager og deler. Sådan et skab brugte vi i stor stil på turen til Portugal, og vi tog det med os, hvor end vi gik hen.

God dialog med unge portugisere.

God dialog med unge portugisere.

Du vil nu blive ført gennem en række af de oplevelser og erfaringer vi fik os på Globetrotter-rejsen med KFUM og KFUK.

Snyd med skoleopgaver, nøgenfotos på nettet og personlige værdier nu og i fremtiden, var nogle af de ting, der blev diskuteret med de portugisiske elever fra en teknisk skole i byen Montijo. En ting, der var gennemgående forskelligt fra danskere til portugisere var, at de værdier vi vægtede højest, var meget forskellige. Når os danskere skulle beskrive de vigtigste værdier, vi gerne ville have i vores fremtid, var det eksempelvis fællesskab, frihed, solidaritet, respekt, udfordringer og andre gode ord i samme dur. Egentlig troede vi at det var meget ”normale” værdier at sigte efter, men hos dem blev arbejde med god løn, penge, stort hus og succes vægtet højt, og det overraskede os. Indtil vi lige kom til at tænke over, at de har helt andre vilkår end os. Vores uddannelse er betalt nu og mange år frem, vi har nemt ved at finde jobs og der er en velfærdsstat til at tage hånd om os, hvis noget alligevel skulle gå galt. Hvor er vi privilegerede. I Portugal er det svært at finde arbejde som ung og der er ikke noget, der hedder SU.

Nogle gange er det godt at få tingene i perspektiv, så man indser, hvor man er stærk, men også hvor man er mindre stærk. Da vi besøgte YMCA i Setúbal mødte vi en helt anden organisation end den KFUM og KFUK, som vi kender hjemmefra. De havde børnehave, svømmehal, motionscenter, ungdomsklub, camp-område, tennisbaner og meget mere. YMCA i Setúbal fungerer simpelthen som kommunens sociale håndsrækning til de udsatte i de sociale boligbyggerier, men samtidig bruger de også kræfter på dem, der ikke er socialt udsatte, men som bare gerne vil have et fællesskab. Det må man kalde en favnende organisation.

Brug Din Stemme YMCA

Stemningsbilleder fra besøget i ACM/YMCA de Setúbal

Frivillighed var noget vi gik ud fra var en udbredt ting over hele verden. Det gik dog op for os, at det i Setúbal var lidt mere kompliceret og at vi faktisk er heldige med den kultur vi har herhjemme, hvor man glædeligt melder sig til frivillige opgaver. Det er lige før at problemet herhjemme nogle gange er, at vi mangler deltagere til at få glæde af alle de ting som de frivillige skaber. I Setúbal var problemet helt anderledes. Der manglede simpelthen frivillige til den store efterspørgsel, de oplevede, på deres aktiviteter. Problemet er bare, at når folk ikke har et arbejde eller en særlig høj indtægt, så kan det være svært at finde overskuddet til at lægge flere timer i noget, som man i deres kultur ser som arbejde man burde få penge for. Det er slet ikke en integreret del af deres fritid at være frivillige. På den front kunne vi helt sikkert lære dem noget, mens de absolut kunne lære os noget om, hvordan man imødekommer de behov menneskene omkring organisationen og de enkelte foreninger har. De har, kort sagt, vendt blikket ud mod det samfund, der er omkring dem og tænkt: ”Der er simpelthen brug for en god børnehave”. Og vupti, så var der en velfungerende børnehave kørende i Setúbal, hvor børn trives og mødes af engagerede pædagoger og værdier, som dem vi kender fra YMCA. Overvej lige, hvor sej en børnehave kunne være, hvis det var KFUM og KFUK som stod for den.

Det som KFUM og KFUK kan give er nemlig gode værdier og refleksioner over livet. Det oplevede vi også gennem de refleksioner som vores rejseledere havde forberedt. Her fik vi lov at få nye vinkler på og fordybe os i emner som forelskelse, selvet, død, kærlighed.

På turen lærte vi også, hvordan man griber en bold, også når den bliver kastet lidt skævt. At planlægge og tilrettelægge program på portugisisk manér kan være et meget blandet sammensurium af spontanitet, misforståelser og anderledes måder at gøre tingene på. Derfor var det også super godt, at vi som Globetrotterhold var maksimalt opsatte og engagerede, både i forhold til turen og hinanden. Lige meget hvad vi blev udsat for, kunne man mærke, hvordan alle var klar på at give så meget af sig selv, at det gang på gang udløste, at de fik noget igen. For det er jo ofte sådan, at når man giver, så får man mindst dobbelt så meget tilbage. Og det var netop denne indstilling, som gjorde at turen blev så vellykket og uforglemmelig som den var, trods de til tider mislykkede programpunkter og vildfarelser i planlægningen.

Der var tid til reflektion og team building i YMCAs naturpark.

Der var tid til reflektion og team building i YMCAs naturpark.

Det er jo sådan med eventyr, at man ikke helt ved, hvor de fører hen. Den fornemmelse stod man med, inden man tog med på Globetrotter i Portugal, og man fik den samme fornemmelse flere gange på turen: ”Det havde jeg ikke lige set komme.” Selvom det sommetider kan virke frustrerende, er der også en charme ved det. Eventyr. Man kaster sig ud i det med forventninger – store som små – og så kommer man hjem med oplevelser, som man aldrig selv kunne have opnået derhjemme i efterårsferien i Danmark. Det er dét Globetrotter kan. Globetrotter reflekterer, eksperimenterer, udforsker og udfordrer, og vi vil ikke have været det foruden.

Hverdagens helte

Noget om (anti)helte!

posted by Jeppe 29. april 2016 0 comments

Jeg er ret vild med helte – også antihelte. Derfor har jeg kradset lidt tanker ned om min fascination af denne genre af helte, der også gør en forskel, men handler i en gråzone af moral og etik.

Jeg har siden barnsben været fascineret af upolerede og fejlagtige forbilleder. Det hele startede med Bamse fra Bamses Billedbog, som på sin barnlige og selviske facon driver gæk med sin bedste ven kylling. Bamse er klodset, egoistisk og bedrevidende – på mange måder som et stort barn, der gerne vil have sin vilje hele tiden.

Bamse blev over tid erstattet af Anders And, der med hjertet på rette sted, men i følelsernes vold og en kort lunte tog på eventyr og som regel kom galt af sted.

Sidenhen blev både Bamse og Anders And erstattet af X-men, Spiderman og Hulk! De farverige historier og de storslåede opgør mellem de gode og de onde har været en fast del af mine teenageår. Især Wolverine som den brutale og utilregnelige galning med en blakket fortid fangede min interesse – og har gjort det lige siden. Måske det er de seje kløer, adamantiumskelettet og hans kræfter, der gør jeg synes han er cool. Eller det faktum at han ryger cigarer og tager de unge mutanter til sig og lærer dem lidt om hvad det vil sige at være en outsider.

via GIPHY

I samme ombæring blev jeg vild med Clint Eastwood og hans cowboy – manden med cigar og poncho – der skyder først og stiller spørgsmål bagefter. Cowboyen, især den vi møder i spaghettiwesterngenren, har et blakket moralkodeks, hvor man som person defineres for sine handlinger – intet andet. Når man dør i det univers bliver alt taget fra dig. Du har intet eftermæle – kun dine handlinger i livet tæller. Du er din egen lykkes smed – på godt og ondt. Den største trussel mod cowboyens livsstil var civilisationens ankomst, religion (især kristendommen) og kvinder (bliv aldrig forelsket). Cowboyen lever for den ultimative frihed og er en ener (også når de danner bander, er der fokus på individet).

Der er skrevet en hel del om antihelten og hvorfor vi som mennesker har nemmere ved at identificere os med dem. De har simpelthen en masse karakterbrister, hvilket de fleste mennesker vel kan skrive under på at have.

Selv om antihelten har et blakket ry, dårlige manerer og en masser brister, redder de altid dagen og lander på benene. De er gode for os mennesker at spejle sig i, da vi kan genkende visse bestanddele af deres personligheder. Min venstre arm prydes pt. af to af mine idoler, så jeg kan blive mindet om hvad det vil sige at være en antihelt.

My_heroes

Har du selv en historie om hverdagens helte eller lignende, der kan inspirere andre så skriv til minhistorie@hverdagshelt.dk og bliv en del af bloggen!

Coverbilledet er skudt af den talentfulde og gennemført awesome fotograf, Michael la-Cour, som du finder her! Tjek hans arbejde ud og smid ham et like =)

Hverdagens helte

Donor – tag et valg og red liv i dag!

posted by Jeppe 7. april 2016 0 comments
Fotograf: Malene Dietz

Jeg er bloddonor og bange for nåle. Det kan virke mærkeligt, men når det ikke kræver mere, så overkommer jeg skrækken og giver gerne en 1/2 liter blod hvert kvartal.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det nok mest fordi jeg ser op til min far og min søster (lillesøster faktisk), der begge har doneret blod meget længere tid end mig. Min far har sågar fået en guldnål, hvilket svarer til over 50 tapninger!

Jeg er vist i skrivende stund oppe på 5 tapninger, så jeg har et stykke vej endnu før guldnålen er hjemme.

blod

Der er noget fedt ved at vide at man kan gøre en forskel ved blot at smide lidt blod hver tredje måned. Potentielt kan hver tapning redde 3 liv. Det er sgu da fedt at vide! Det er også fedt at vide hvad blodet så bliver brugt til. Følgende er gaflet direkte fra bloddonor.dk.

Blodets anvendelse

Blodet bliver brugt til at behandle patienter på hospitaler i hele Danmark. Der er ingen, der drager økonomiske fordele af det blod, der doneres. Den gruppe af patienter, der overordnet får mest af det blod der tappes, er patienter der lider af kræft. Fordelingen af hvor meget blod der går til forskellige grupper af patienter ser ud således:

  • 39 % af blodet anvendes til kræftbehandling
  • 20 % af blodet anvendes i behandlingen af hjerte-/karsygdomme samt lungesygdomme
  • 12 % af blodet anvendes til patienter, som akut har lidt et stort blodtab
  • 11 % af blodet anvendes til patienter, som lider af sygdom i deres fordøjelsessystem
  • 5 % af blodet anvendes til patienter, som lider af blodsygdomme
  • 13 % af blodet anvendes til øvrige patienter – eksempelvis ved fødsler

Jeg er også tilmeldt som organdonor, så nogen forhåbentlig kan få glæde af mine rester når jeg ikke længere selv har brug for dem. Det er stadig et lidt ømt emne for nogle, da man også har familien og de nærmeste at tænke på, når den tid kommer.

Jeg har dog valgt at bestemme over min krop – også efter jeg ikke længere er her. Derfor er jeg organdonor. Hvis min krop kan holde et andet menneske i live, har jeg i hvert fald gjort min del (leveren skal de nok holde sig fra).

Hvis du stadig er i tvivl, har jeg snuppet tre måder at tage stilling på direkte fra hjemmesiden:

Der er tre lige gældende måder at give din holdning til kende på :

  • Du kan fortælle beslutningen til dine nærmeste
  • Du kan udfylde et donorkort og bære det på dig
  • Du kan tilmelde dig donorregistret

Du kan vælge at :

  • Give fuld tilladelse, hvilket betyder at ALLE organer må anvendes til transplantation. Fuld tilladelse omfatter således flere end de otte organer, der kan gives begrænset tilladelse til. Fuld tilladelse kan for eksempel også omfatte menisker, ledbånd, brusk og sener.
  • Give begrænset tilladelse, hvilket betyder at kun NOGLE organer må anvendes.
  • Nedlægge forbud, hvilket betyder at INGEN organer må anvendes til transplantation.

Ønsker du også at donerer din krop til videnskaben, udtages evt organer først til transplantation, inden dit legeme videregives.

Du kan printe en tilmelding her eller du kan tilmelde dig via nettet her.

Donorhjerte

Jeg har spurgt mit netværk på Facebook om de er donorer og hvorfor. Det kom der bl.a. disse fine udtalelser ud af:

Mest af alt fordi jeg ikke føler jeg har nogen grund til IKKE at gøre det. Har i mange år været bange for nåle (grundet oplevelser som barn) og har taget medicin mod astma og allergi som har sat mig i “karantæne” med jævnligt mellemrum, men for et års tid siden bestemte jeg mig så for at det ikke skulle være frygten for nåle der bestemte det så jeg tog ud og snakkede med dem i blodbanken og det viste sig at de godt kunne bruge mig. Sidenhen har jeg så fundet ud af at mit blod har visse egenskaber (såsom at jeg har relativt højt ferritinniveau da min krop åbenbart er bedre til at optage jern end normalen) der gør at jeg er en meget ideel bloddonor.. så nu donerer jeg både fuldblod og blodplasma. – Casper

Jeg har en sjælden blodtype. Jeg sparer essentielt op til min kommende motorcykelulykke. Addendum: Til organdonation og hele det posthume – why not. Hvis jeg kan hjælpe, gør jeg det. – Trond

Jeg må ikke donere blod da jeg pt ser ud til at sidde permanent på listen over årsager der gør at de ikke vil/må tage blod fra mig, til trods for min O- (højlydt brokken fra mig). Men jeg har krydset af på mit donorkort at de må tage lige hvad de vil hvis uheldet er ude og gjort min familie opmærksom på at det er det jeg ønsker. Tanken om at jeg essentielt kan redde et liv eller to er mig simpelthen for fantastisk. Min person har altid været at hjælpe hvor jeg kan, så hvorfor stoppe bare fordi jeg ikke eksistere længere? – Jill

Jeg har et organdonorkort på mig, fordi jeg mener, at det er det rigtige at gøre. Jeg har været mælkedonor, da jeg fik mit første barn. Jeg havde fysiologisk muligheden for det – der var mere end nok mad til mit barn – og jeg blev inspireret til at blive donor, fordi min lille søn i sin første leveuge var indlagt og var så priviligeret at kunne få donormælk. – Eva

Jeg er organdonor, hvis noget nu skulle ske og jeg ikke længere har brug for dem. Jeg har ikke tænkt så meget over det, men mine forældre opfordrede mig til at melde mig som organdonor. Hvis jeg dør, vil jeg da kun håbe på at det betyder en anden får chancen for at leve! – Celine

Jeg kan ikke være bloddonor fordi jeg har en gen-fejl. Ville donere hvis jeg kunne.
Jeg er organdonor fordi jeg synes, at det jeg ikke har brug for skal bruges af nogen der har brug for det. Det handler om at gøre nytte. På samme måde har jeg det helt fint med at blive omdannet til brændsel eller hvad man nu kan med kroppe. Har tænkt et par gange på at donere kroppen til videnskaben (eller hvad det hedder) når jeg ikke har brug for den længere, men har faktisk ikke fået gjort noget ved det. Jeg har ikke sådan lyst til at ligge på en kirkegård, så derfor må min krop gerne blive til noget andet. – Linnea

Jeg er både bloddonor og organdonor. Det første fordi ingen ikke burde være det… Organdonor fordi mine nærmeste ikke skal være i tvivl, hvis jeg pludselig skulle være tæt ved at miste livet. De har dog stadig det sidste ord, men jeg har på den måde fortalt dem, hvad jeg føler – selv hvis jeg ikke kan tale.
Jeg er desuden knoglemarvsdonor … Det er der ikke mange der er, og det er et lidt mere omfattende og smertefuldt indgreb … Til gengæld er det et verdensomspændende kartotek og jeg ved det kan gøre en forskel. Desværre reddede det ikke min dejlige ven Rune, der døde af leukæmi for tre et halvt år siden… Men transplantationen gav ham et par gode måneder – og endnu vigtigere. Den gav ham håb! – Rikke

Hvis min krop på nogen måde kan gavne nogen ved min død, then it’s a perfect way to go. – Jesper

Jeg var aldrig i tvivl om at jeg skulle være bloddonor da jeg har oplevet nyttigheden hos nære familiemedlemmer der har haft akut behov og derudover ønskede jeg også at kunne noget videre til folk, der havde mere brug for det end mig. På trods af en utilpashed over for nåle valgte jeg alligevel at lægge mig på briksen og den utrolige venlighed jeg mødte hos personalet og den tryghed de udstrålede gør at jeg hver gang går fra blodbanken med et stort smil og glæden ved at have hjulpet til. – Josefine

Jeg donerer blod. Jeg har en af de mest almindelige 0 rhesus positiv, og derfor bruges der rigtigt meget af den type. Jeg er IKKE organdonor (af spirituelle årsager), men har doneret min krop til lægevidenskaben, så læger og tandlæger i deres studietid har noget/nogen at øve sig på, inden de skal arbejde på levende. – Lærke

Var bloddonor, men må ikke hvis jeg har taget ritalin.
Alle mine organer er deres, undtagen min hjerne, som skal i et glas, og videre i en kæmpe robot, som skal regerer over jer alle …
Med mindre robot teknologien ikke er klar når jeg kradser, så er min hjerne også up for grabs. – Teemo

Jeg er organdonor – helt klart fordi jeg ikke selv skal bruge dem, når livet er slut. Når organerne (dem de kan bruge, min lever er syg og kan ikke bruges) er udtaget har jeg testamenteret resten af mit legeme til videnskaben, har sagt til fam. at de ikke efterfølgende skal kræve resterne tilbage, bare for at lade dem brænde – det betyder nul udgifter til bisættelse og dermed flere penge til gravøl. – Britt

Jeg ville ønske at jeg måtte men da jeg har penicillinallergi må jeg ikke donere. Jeg ville hvis jeg måtte da det er en god måde, syntes jeg, at hjælpe de som har behov for blodet. Meget simpelt men that it is. – Anne-Sofie

Jeg gør det fordi at det kan redde liv. Og det koster mig ikke noget. Jeg selv producere jo bare noget nyt blod. Derfor … Udelukkende for at det kan redde liv.
Jeg har også tilmeldt som knoglemarvsdonor af samme årsag. – Susanne

Jeg har været bloddonor, men måtte stoppe af helbredsmæssige årsager. Jeg er stadig organdonor. Jeg går ind for begge ting da det for mig er det rigtige at gøre. Det er en uselvisk handling, der betyder ALT for dem der modtager det. – David

Jeg er både bloddonor og organdonor. Har været registreret som organdonor i mange år efterhånden, fordi jeg synes helt klart at de skal bruges til at hjælpe nogen, der hvor de kan, og de tjener ikke det store formål hos mig, når først jeg er gået bort. Har gjort det uden at det kræver pårørendes accept, da jeg på et tidspunkt havde set et program om organdonation, og tanken om det kan være enormt overvældende for pårørende, der lige akkurat har fået besked om at en de elsker, ikke længere er her. Så det ville jeg skåne dem for, skulle det komme dertil
Bloddonor blev jeg faktisk fordi de havde en mobil blodbank på mit gamle arbejde, som kom en gang hver 3. Måned, og så tænkte jeg – hvorfor ikk? Har overvejet at blive plasmadonor, men fik at vide at mine blodårer vist er lidt for svære at fange til at det er helt godt, men at det vist kan ændre sig med tiden. – Stephanie

I will be an organ donor when the opportunity presents itself. I was a regular blood donor in the UK, but because I was resident in the UK during the mad cow disease crisis, my blood is deemed too tainted for Danish veins! I hope this rule is changed soon – there’s a snack and a sweet drink out there somewhere, just waiting for me. – Penelope

Jeg er organdonor og har været det lige siden jeg var 15 år, bar det kort rundt på mig. Da jeg så blev 18 år var det første jeg gjorde at blive registeret. Jeg har givet lov til at tage alt. Dog med pårørendes accept. Jeg har talt med alle mine pårørende om det flere gange så de forstår hvorfor jeg har det sådan. Synes det er noget alle mennesker burde tale om. Alle burde tage stilling, om de så ikke vil donere noget eller ej. Man kan jo også blive registeret som “nej tak”. Jeg synes det er en forfærdelig situtation at sætte sine pårørende i, at når de er allermest i sorg, skal tage stilling til organdonor. Netop derfor er det vigtigt at have haft snakken sammen før det sker. Så kender man også sine pårørendes holdning.
Jeg havde om det i skolen, på en tema uge. Vi fik lov at lave forskellige cases hvor vi skulle tage beslutning om hvilken patient der skulle have et organ frem for et andet. Frygteligt at tænke på, at det sker hver dag for vores danske læger at de skal fravælge nogen🙈 det var grunden for mig. Synes godt man kunne have det som en del af undervisning i skolen, så man kunne få gang i debatten i de danske hjem.
Jeg er desværre ikke bloddonor, der er systemet stadig lidt firkantet. Jeg blev afvist fordi jeg modtager akupunktur af min mor. Hun er professionel akupunktør, og bruger engangsnåle, men fordi hun ikke er læge gælder det ikke tænker de tester jo alligevel blodet inden brug, hvis de ikke stoler på min mor taler sandt. Så der er andre der må hjælpe.
Håber du får sat gang i debatten på din blog det er en vigtig snak. – Tanja

Jeg donerer mit blod efter en slags karma-agtig tanke; måske hvis jeg donerer mit, er der nogle andre, som også donerer deres sådan, at ingen nogensinde vil stå uden blod. Jeg er rhesus negativ så hospitalerne er glade for mit blod. De perioder hvor jeg arbejder fast på kontor, er jeg udrykningsdonor og bliver hentet og bragt, så det er også let.
Jeg er organdonor, fordi det ikke giver mening andet OG fordi så har jeg taget stilling til, hvad der skal ske med mig såfremt det store uheld er ude og så slipper min familie for at tage stilling. Faktisk mener jeg, at alle bør være organdonorer når de bliver født og så må de selv skifte status såfremt de ikke ønsker det. Og så er jeg jo RUC’er og vi løfter i flok – men det ved du. – Pia

Da jeg var lille fik jeg lov til at komme med når mine forældre gav blod, møde sygeplejerskerne og stille alle de spørgsmål der nu engang kan poppe op i et lille barnehoved. Tror det var årsagen til at jeg meldte mig som bloddoner da jeg blev 18 – det er bare noget man bør gøre og så er det en nem måde at hjælpe andre på. I dag tager jeg afsted med en veninde og vi sidder ved siden af hinanden med nål i armen og joker, hvorefter vi går ud og får noget godt at spise sammen – Blod & Bøf. Organerne har jeg givet lov til at blive taget uden pårørendes accept – min familie kender mit ønske, men skulle det ske at organerne skal tages tidligere end antaget, vil jeg ikke have at min familie skal sidde med den ekstra beslutning. – Kirsten

Jeg overvældet over den respons jeg fik. I er allesammen så seje. I gør en forskel for andre. Af hjertet tak!

FrivillighedHverdagens helte

Det er fedt at gøre en forskel!

posted by Jeppe 29. marts 2016 0 comments

Hvad får man ud af at hjælpe 24 efterskoleelever med at tage billeder?

Jeg er bestyrelsesformand for YMCA Sydhavn – en lokal afdeling af KFUM & KFUK i Danmark. Vores ønske er at gøre en forskel for børn og unge i Sydhavnen gennem samskabelse og læring.

KFUM & KFUK afholdt for første gang nogensinde Efterskolefestival 2016 på et nedlagt bibliotek i Herning. Der var inviteret forskellige efterskoler og der var i alt over 600 efterskoleelever med meget forskellige baggrunde og kompetencer.

De mange frivillige har brugt helt op til 1 1/2 år på at forberede festivalen, dens tema og indhold. Temaet for festivalen var påsken og dens fortælling, hvilket blev fortalt ved de såkaldt FORUM (en slags fællessamling for alle efterskoleeverne), i bedste Jørgen Clevin stil med pigen Emma og hendes tilværelse som teenager.

Mit job på festivalen var at hjælpe Martin med planlægningen og undervisningen på sporet “Leg med fotografering”, hvor vi skulle have 24 elever til at tolke, analysere og til sidst fotografere ud fra 3 buzzwords: SKEPSIS, HIERARKI og FORANDRING.

Vi havde 10 timer fordelt på 3 dage til at levere et produkt der skulle bruges under gudstjenesten om onsdagen, så eleverne havde travlt.

Niveauet var allerede højt fra første dag, hvilket overraskede på en meget positiv facon. Eleverne tog imod udfordringen med oprejst pande. Det er ikke nemt at føle sig til rette blandt 600 efterskoleelever, når tankerne flyver rundt med 120 i timen. Eleverne gik dog til undervisningen med en sund skepsis, men jeg håber og tror på at de alle fik en fed oplevelse.

Martin og jeg blev i hvert fald positivt overraskede over det høje niveau eleverne lagde for dagen.

Et af de mange, fede billeder fra efterskolefestivalens spor “Leg med fotografering”.

Elevernes færdige billeder, der blev vist under gudstjenesten om onsdagen kan ses her!

Events som Efterskolefestival er kun mulige gennem frivillige kræfter, der arbejder benhårdt på at gøre en forskel. Det er vi til gengæld også super gode til her i Danmark!

Har du selv en fed historie, som du gerne vil have delt her på bloggen, så skriv til minhistorie@hverdagshelt.dk.