Jeg har været så heldig at få lov at tilbringe en hel uge i selskab med 13 unge, ambitiøse og gennemført seje mennesker i Portugal. Temaerne var bl.a. demokrati, stemmeret og ungdom. Det har Emilie nu skrevet et blogindlæg om.
Fjol i Portugal – men også en hel del seriøsitet
Det er altid spændende at begive sig ud på nye eventyr. Det er især spændende, hvis der er andre personer involveret i eventyret.
Men mest spændende er det dog, når der hver aften står pommes frites og ris på menuen – på samme tallerken! Ingen ris uden pommes frites og omvendt. Her tænker I nok: ”hvad skal vi dog bruge den information til?”. Svaret er enkelt. Ligesom der i Portugal ikke findes ris uden pommes frites, findes der ikke Globetrotter uden fællesskab.
Et fællesskab. Et skab, der er fælles. Et skab hvor man tilføjer, tager og deler. Sådan et skab brugte vi i stor stil på turen til Portugal, og vi tog det med os, hvor end vi gik hen.
God dialog med unge portugisere.
Du vil nu blive ført gennem en række af de oplevelser og erfaringer vi fik os på Globetrotter-rejsen med KFUM og KFUK.
Snyd med skoleopgaver, nøgenfotos på nettet og personlige værdier nu og i fremtiden, var nogle af de ting, der blev diskuteret med de portugisiske elever fra en teknisk skole i byen Montijo. En ting, der var gennemgående forskelligt fra danskere til portugisere var, at de værdier vi vægtede højest, var meget forskellige. Når os danskere skulle beskrive de vigtigste værdier, vi gerne ville have i vores fremtid, var det eksempelvis fællesskab, frihed, solidaritet, respekt, udfordringer og andre gode ord i samme dur. Egentlig troede vi at det var meget ”normale” værdier at sigte efter, men hos dem blev arbejde med god løn, penge, stort hus og succes vægtet højt, og det overraskede os. Indtil vi lige kom til at tænke over, at de har helt andre vilkår end os. Vores uddannelse er betalt nu og mange år frem, vi har nemt ved at finde jobs og der er en velfærdsstat til at tage hånd om os, hvis noget alligevel skulle gå galt. Hvor er vi privilegerede. I Portugal er det svært at finde arbejde som ung og der er ikke noget, der hedder SU.
Nogle gange er det godt at få tingene i perspektiv, så man indser, hvor man er stærk, men også hvor man er mindre stærk. Da vi besøgte YMCA i Setúbal mødte vi en helt anden organisation end den KFUM og KFUK, som vi kender hjemmefra. De havde børnehave, svømmehal, motionscenter, ungdomsklub, camp-område, tennisbaner og meget mere. YMCA i Setúbal fungerer simpelthen som kommunens sociale håndsrækning til de udsatte i de sociale boligbyggerier, men samtidig bruger de også kræfter på dem, der ikke er socialt udsatte, men som bare gerne vil have et fællesskab. Det må man kalde en favnende organisation.
Stemningsbilleder fra besøget i ACM/YMCA de Setúbal
Frivillighed var noget vi gik ud fra var en udbredt ting over hele verden. Det gik dog op for os, at det i Setúbal var lidt mere kompliceret og at vi faktisk er heldige med den kultur vi har herhjemme, hvor man glædeligt melder sig til frivillige opgaver. Det er lige før at problemet herhjemme nogle gange er, at vi mangler deltagere til at få glæde af alle de ting som de frivillige skaber. I Setúbal var problemet helt anderledes. Der manglede simpelthen frivillige til den store efterspørgsel, de oplevede, på deres aktiviteter. Problemet er bare, at når folk ikke har et arbejde eller en særlig høj indtægt, så kan det være svært at finde overskuddet til at lægge flere timer i noget, som man i deres kultur ser som arbejde man burde få penge for. Det er slet ikke en integreret del af deres fritid at være frivillige. På den front kunne vi helt sikkert lære dem noget, mens de absolut kunne lære os noget om, hvordan man imødekommer de behov menneskene omkring organisationen og de enkelte foreninger har. De har, kort sagt, vendt blikket ud mod det samfund, der er omkring dem og tænkt: ”Der er simpelthen brug for en god børnehave”. Og vupti, så var der en velfungerende børnehave kørende i Setúbal, hvor børn trives og mødes af engagerede pædagoger og værdier, som dem vi kender fra YMCA. Overvej lige, hvor sej en børnehave kunne være, hvis det var KFUM og KFUK som stod for den.
Det som KFUM og KFUK kan give er nemlig gode værdier og refleksioner over livet. Det oplevede vi også gennem de refleksioner som vores rejseledere havde forberedt. Her fik vi lov at få nye vinkler på og fordybe os i emner som forelskelse, selvet, død, kærlighed.
På turen lærte vi også, hvordan man griber en bold, også når den bliver kastet lidt skævt. At planlægge og tilrettelægge program på portugisisk manér kan være et meget blandet sammensurium af spontanitet, misforståelser og anderledes måder at gøre tingene på. Derfor var det også super godt, at vi som Globetrotterhold var maksimalt opsatte og engagerede, både i forhold til turen og hinanden. Lige meget hvad vi blev udsat for, kunne man mærke, hvordan alle var klar på at give så meget af sig selv, at det gang på gang udløste, at de fik noget igen. For det er jo ofte sådan, at når man giver, så får man mindst dobbelt så meget tilbage. Og det var netop denne indstilling, som gjorde at turen blev så vellykket og uforglemmelig som den var, trods de til tider mislykkede programpunkter og vildfarelser i planlægningen.
Der var tid til reflektion og team building i YMCAs naturpark.
Det er jo sådan med eventyr, at man ikke helt ved, hvor de fører hen. Den fornemmelse stod man med, inden man tog med på Globetrotter i Portugal, og man fik den samme fornemmelse flere gange på turen: ”Det havde jeg ikke lige set komme.” Selvom det sommetider kan virke frustrerende, er der også en charme ved det. Eventyr. Man kaster sig ud i det med forventninger – store som små – og så kommer man hjem med oplevelser, som man aldrig selv kunne have opnået derhjemme i efterårsferien i Danmark. Det er dét Globetrotter kan. Globetrotter reflekterer, eksperimenterer, udforsker og udfordrer, og vi vil ikke have været det foruden.
